Læs om vores tur og spændende oplevelser!
Husk, at hvis du vil skrive kommentarer til os (hvilket du jo gerne vil) skal du skrive koden, som staar ved siden af "Author", ind. Ellers bliver den ikke gemt. Og skriv saa til os!
Hej allesammen.
Vi er nu kommet hjem. Faktisk for lidt over en måned siden. Vi lod os naturligvis straks overrumple af det sædvanlige snøvl vi er kendt for herhjemme og derfor ikke fået skrevet et ordentligt indlæg.
Men her er vi altså, og dermed også indlægget. Vi savner sydens varme, men det er nu egentligt okay at være hjemme igen.
Knus fra Maria og Thomas
Kaere allesammen,
Saa er vi i Mexico City! Vi har fundet et godt hostel, med et godt koekken. Vi har fundet en kalkun, mandler, kartofler og endda, under fantastisk heldige omstaendigheder, groedris paa et lokalt marked i Ecuador som vi har faaet smuglet ind i Mexico - Yes, selv rislamanden er reddet!
Julen hernede er naturligvis ret saer. Vi har ikke hoert en eneste julesalme, der ikke er nogen juletraeer og man spiser jaevnt staerke tacos(!) til morgen, middag aften.
Hele den store plaza i Mexico City er ellers pakket godt ind i vanvittige lys og man har endda bygget verdens stoerste kunstige isskoejtebane midt i det hele... Men hvad hjaelper det af naar det er 30 grader varmt og man vader rundt i flip flops?
Men, men, men - som vi er blevet mindet paa mange gange hernede, naar hjemvéen melder sig, saa er det kun én jul ud af mange. Og én ting faar vi jo ud af det - Vi kan se julen i et nyt perspektiv- og hold da op, hvor skal vi nyde hver en lille aandsvag ting i december naar vi tager revanche naeste aar!
Kan I allesammen have det rigtig godt derhjemme! Vi taenker paa jer!
Glaedelig jul!
Nu ses vi om 3 uger...
Juleknus fra Maria og Thomas
 |  |
 |  |
 |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |
(det er ikke helt rigtigt, for det er faktisk Ole, der har forfattet indlægget)
Lidt praktisk information i anledning af den tilstundende højtid.
Jeg skulle hilse fra Maria og Thomas og sige, at der er nul dækning for mobil-telefoner på Galapagos, og chancen for at finde en internet-café på øerne betegnes som minimal.
Derfor er der ikke den store idé i at sende SMS'er til Thomas på hans fødselsdag den 6.12 (hvis nogle skulle få den idé). Skriv i stedet en hilsen her på bloggen, så ser han det, når de vender tilbage til fastlandet omkring den 13. dec.
På rejseholdets vegne
Ole K.
PS. Som et plaster på såret kommer her et billede af en ægte Galapagos-leguan, der har fødselsdag samme dag som Thomas.
Hej igen,
Lige en kort opdatering: Vi har lige booket i 8 dages cruise til Galapagos til i morgen, 4. dec!!! Det var umaadeligt dyrt, men vi fik en god pris, da skibet helst skulle vaere fyldt ved afgang. Skibet, Flamingo, hvorpaa vi skal bo samtlige dage, har plads til 16 passagerer samt guides, mandskab og kok, og vil tage os til de forskellige oeer i Galapagos-gruppen. Det bliver vildt!
Vi maa haabe de kan lave foedselskage derude! Yehaa...
Vi skrives ved den 12,
Knus fra os :)
Hej derhjemme!
Vi har lavet bloggen lidt anderledes denne gang og delt den op. Vi har begge meget paa hjerte, og er (maa vi nok sande) ikke altid helt enige ordlyden. For at undgaa dobbeltkonfekt skriver Maria derfor foerst om sit hjertebarn, Nazqa, og mega aandsvagt vaeddemal. Derefter fatter Thomas pennen og beretter om den forsvundne julestemning i Equador.
*Marias vidunderlige beretning"
Naa.. Vi forlod endeligt Cusco for at rejse mod Nasca for endeligt at faa set de der Nasca-linier (tegninger i sandet i en oerken, lavet af folk fra meget lang tid siden og som kun kan ses fra luften- red.) Selve bus-turen var fin, vi rejste endnu en gang paa foerste klasse, og ankom til Nasca ca. klokken ni om morgenen. Her blev vi (som saedvanligt) angrebet af ivrige taxa-chauffoerer og hostel-ejere, og vi tog med en af disse. Denne gang gik det fint, og vi fik et dejligt vaerelse med eget bad til 50 kr. plus en masse hjaelp til at ringe til vores hostel i Cusco, fordi jeg havde glemt mine sandaler (vi har ikke faaet fat i dem, og jeg er begyndt at indse, at jeg nok ikke faar set dem igen, oev for f...., det var/er jeg traet af). Vi indsaa hurtigt at byen Nasca var lidt at et hul, saa da de (taxachauffoeren og hostel-ejeren) spurgte, om vi kunne taenke os at flyve over linierne samme dag sprang vi straks til. Vi hoerte lidt om det, og da der kun var 20 dollars (pr. mand) til forskel fra det mindste (og det som skulle vaere det bedste) og det stoerste fly, tog vi det mest luxurioese, da vi da skulle have mulighed for at se de der linier saa godt som over hovedet muligt.
Saa kom vi derop.. Det var en spaendende tur, fyldt med turbulens, braek, japanere og andre ligesaa skumle sager. Kort sagt betalte vi 300 kr for at se nogle linier fra luften, som man lige saa godt kan gaa ind i en hver souvenirs-butik og se afbildet paa diverse kopper og kander. Men selvfoelgelig ogsaa for at braekke mig i luften, som var en ny oplevelse for mig, som ellers er ekspert i alle former for transportsyge. Nasca er for nice! Med loeg paa...
Nu, 5 dage senere, har vi det fint i Guayaquil, Equador (laes Thomas' beretning om hvad der er sket ind i mellem). Men vi savner jul, vaniliekranse og Pyrus (selvom jeg har ham med paa iPod, og jeg skal ind og se ham paa Sputnik nu) og chokolade!
Vi har nemlig indgaaet et vaeddemaal, ("pissedumt!" - T.K) Thomas og jeg, som skal holde helt til Thomas' foedselsdag. Vi maa ikke spise chips, pommes frites eller chokolade og vi maa heller ikke drikke cola (mua ha ha haaa, Thomas :). Hvis jeg falder i (hvilket jeg selvfoelgelig ikke goer) skal jeg se den foerste Ringenes Herre (ja, det er en pisse haard straf), og hvis Thomas falder i, maa han ikke drikke cola i syv dage mere. Eftersom Thomas' straf er haard, men ikke lige saa haard som min, skal I vaere velkomne til at komme andre foreslag - bare smid en kommentar.
Jeg vil overlade ordet til Thomas nu:
*Thomas vidunderlige beretning*
Tak pullergoej. Fra Nasca (med kort stop i Lima) gik turen med bus (den laekreste vi endnu har set!) mod Ecuador. Lige netop den graenseovergang vi skulle over, har ry for at vaere den vaerste paa kontinentet pga. illegal handel med stoffer, dyr og andre dystre dyder. Det fik vi saa at maerke og vi kan nu stolt erklaere, at vi for foerste gang er blevet godt og grundtig roevrendt. Lyt blot: Da vi ankom til den peruvianske graense, blev vi moedt af 2 flinketaxa-chauffoerer, der tilsyneladende var ansat af busselskabet til at hjaelpe kunder over graensen. Den foerste del af turen til graensekontoret gik skidegodt - men saa koerte vi pludseligt et sted hen, hvor turister ganske sikkert ikke burde vaere. Vi endte i en baggaard paa det lokale, illegale (og temmeligt skumle) marked, hvor vi skulle betale 200 kr. til en korrupt politimand for vores egen sikkerhed og "bare" resten af vores penge til de 2 chauffoerer. Det var alt sammen temmeligt klamt og kostede os samlet de smaa 1000 kr. vi havde paa os. Men, men, men - vi slap ud i live og er stadig ved godt mod. Det kunne trods alt have vaeret meget vaere og man skal vel proeve et lille roeveri eller to naar man rejser?
Anyways, vi kom altsa over graensen og er nu i Ecuadors stoerste by, Guayaquil, og f*** her er varmt! Vi sveder som vi aldrig har svedet foer.
Saa selvom det idag er den 2. december, der er julefrokost i 8732 og juletraeet paa diverse pladser i gode gamle Danmark lige er blevet taendt er julestemningen lidt langt vaek hernede. Og det endda selvom alle palmerne er pakket fint ind i julekaeder og hoejtalerne bulrer julemusik ud i gaderne for fuld droen - men 30 grader er ikke optimalt for sneboldkamp og visse julesange skal bare ikke synges paa spansk(!) (undtagen Feliz Navidad) og panfloejter og banjoer skal sparkes tilbage, hvor de hoerer til (hvilket desvaerre er her...)
Men, men, men - vi klager skam ikke alt for meget. Vi nyder at toeffe rundt i flip flops her 100 km. syd for aekvator, og Guayaquil maa siges at vaere en moei dejlig by, fyldt med McDonald's, BurgerKing, KFC, PizzaHut, en laekker strandpromenade med andre spaendende og hidtil ukendte fast-food-kaeder og alt muligt andet godt! Det er super alt sammen efter et par maaneder med ris, ris og mere ris i Bolivia og Peru som maa siges at vaere temmelig meget andet end fyldt med skoen, vestlig junk-food og andre af de kulinariske goder vi ellers nyder godt af i Danmark.
Og hvad byder fremtiden saa paa? I morgen skal vi se paa et cruise til Galapagos, som vi begge glaeder os umaadelig meget til! Saa goer jer klar til at klynke af misundelse, naar vi naeste gang skriver om min foedselsdag i Stillehavet(YES! 4 dage baby!!!), om at svoemme med pingviner, dykke med soeloever og glo paa fregatfugle og iguaner. Yes sir!
Hold jer muntre
Hr. Krahn og Frk. Jakobsen
PS: Fotos fra rafting, Nasca og roeveri (med loeg paa) kommer snart.
Ohoej Danmark!
Det har vaeret et par vilde uger i Peru siden vores sidste indlaeg her paa bloggen.
For at starte blidt ud - I Cuzco moedte vi 2 engelske piger, Liz og Dee, som vi blev rigtig gode venner med. Med dem bookede vi et 5 dages trek gennem Salkantay-bjergene til den verdensberoemte inka-ruin Machu Picchu.
Paa disse 5 dage, som skulle vise sig at vaere umaadeligt haarde, fik vi vandret 66 km gennem dale, bjergpas, jungle, krydset en vild flod i en lille kurv og set en pokkers masse regn. Vi blev dog beloennet med nogle fantastiske udsigter, varme kilder, og en tur, der trods alt det haarde, var rigtig rigtig god. De eneste serioese klager var guiden, som var en temmelig saer mand, og maden, der altid var kedelig suppe og hvide ris med utyggeligt koed. Vi vil i den anledning godt goere opmaerksom paa at ris venligst bedes undgaaes ved vores hjemkomst.
Machu Picchu er en samling temmeligt mystiske inka-ruiner, der har ligget glemt paa bjergkam indtil 1911. Ruinerne i sig selv er utroligt velbevarede, men det er omgivelserne og de mystikken der goer det noget helt specielt. (Maria er lige blevet fortalt af en taxa-chauffoer, at de er blevet bygget af guder - ikke inkaer... Uuuhhh...!)
Efter vores trek (og et par dage til at hvile foedderne) tog vi paa en white-water-rafting tur i en flod naerved! Det var lidt af en oplevelse og er noget vi bestemt godt kunne taenke os at prove igen. Maria brillerede med at vaere den, der grinte mest og den eneste, der faldt ud af baaden ("Guiden tog min paddel!"). Der kommer snarligt billeder.
Om aftenen var planen at tage til byen Nazqa for at se de om muligt endnu mere mystiske Nazqa-linier. Thomas foelte sig dog lidt sloej og derfor blev der ringet efter laege af et bekymret peruviansk par. Det resulterede i en ambulance-tur, 2 dage paa hospitalet med drop i armen og 1000 piller pga. af parasitter og akut salmonella. Maria, der ellers foelte sig frisk og frejdig, viste sig ogsaa at have salmonella, og blev ogsaa tvunget til at blive.
Nu er vi saa udskrevet og forsoeger os igen i aften med at tage til Nasqa.
Vi haaber alt er vel i lille Danmark.
Knus fra os!
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
Hola Dinamarca!
Undskyld der er gaaet saa lang tid siden sidst! Men nu faar I endelig en update - endda ogsaa med billeder! Rigtig rigtig mange af dem. Gode billeder...
Efter La Paz tog vi til Puno for at tage en dagstur ud paa Lake Titicaca for at se de flydende oer. Titicaca er en jaevnt stor soe, som ligger i 3800 meters hoejde, og som derfor er et omraade med ret speciel natur. I soen er nogle flydende oer bygget af flydende jordklodser med siv liggende ovenpaa, som blev bygget af et gammelt samfund. Nu er stedet dog desvaerre kun til for turister, selvom peruvianerne foregiver at bo der. Lidt tamt... Det var en sjov, men meget turistet oplevelse. Blandt andet kraevede boernene penge, saa snart de kunne se, at de var bare en lille smule med i billedet. Andre var mere kreative, og sprang ind for at vaere med i fotos (se billedet af Maria nedenfor).
Puno i sig selv var en haeslig by, men da vi var der den 5. november (som ogsaa var vores aarsdag!), var vi simpelthen saa heldige, at der var Puno for fuld udblaesning a.k.a. Puno dag. Hele byen var én kaempe fest fyldt med lokale garder, dansere og alt alt alt alt alt alt for mange pan-floejter!!!!!!!! En oplevelse, som forhoejede vores smertetaerskel - og der skulle komme flere!
Dagen efter tog vi til Arequipa, som var meget dejlig og civiliseret - der var blandt andet et supermarked!!! Hurra! I storby-junglen gjorde Maria Thomas tricket efter og spiste en vaske-aegte orm!
Taet paa Arequipa ligger verdens naest-dybeste kloeft(!) (den er 1300 meter dyb, og mangler kun ca. 100 meter for at vaere dybest), som vi var saa friske (laes: dumme) at tage et tre dages trek ned i (og op igen). Det var anderledes, end vi maaske havde forventet (hvad man end forventer af verdens naest-dybeste kloeft). Den 5 timer lange gaa-tur ned i kloeften var haard, men til at overkomme. Nede i kloeften var der et tropisk klima med en dejlig pool - ogsaa til at overkomme. Det kan man ikke sige om gaa-turen op!! Netop dette var ogsaa grunden til, at Maria (sammen med fire franskmaend) valgte at tage et mulddyr op i stedet. Det var kun Thomas og en anden gut, som havde mod paa den mindst tre timer lange lodrette gaa-tur op igen. "Kaeft det var haardt!"
Maria har nu faaet sig et nyt yndlingsdyr, og Thomas oemme balder. Derfor forkaelede vi os selv om aftenen med en tur i et peruviansk cirkus - en uforglemmelig tur skulle de vise sig!
Cirkuset havde primaert fokus paa dvaerge som kilden til god underholdning. 1. akt var en dame, der taevede en dvaerg med et viskestykke. Naeste akt var en kvindelig dvaerg i sexet toej, der dansede en ikke helt soemmelig dans. 3. akt var to dvaerge der taevede hinanden og derefter damen fra foerste akt.... Saa gik vi. Vi havde krummede taeer under hele forestillingen og havde ikke nerver til at se hvad 4. akt havde at byde paa.
Den sidste dag af trekket var vi paa et udsigtspunkt, hvor vi saa kondorer fra 3 meters afstand(meget store fugle!) og til sidst et tur i nogle dejligt varme(!) kilder.
Nu er vi saa kommet til Cuzco, hvorfra vi skal trekke til inka-ruinen Machu Picchu. Her har vi fundet en dansk café saa vi har levet af piratos og frikadeller med kartoffelsalat de sidste par dage. Her saa vi ogsaa det desvaerre triste valg, sammen med 8 andre danskere og havde en rigtig hyggelig dag.
Puha, saa er I vist opdateret! Nyd nu billederne og skriv en kommentar!
KH Maria og Thomas.
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
Bare lige for at I ikke skal tro, at alt er lutter groenne skove her i Sydamerika, saa check de her links ud - hvis du toer - og oplev paa egen krop, den slags musik, vi bliver udsat for 24/7!
AARGGHHH!
Hej derhjemme igen!!!
Saa er vi tilbage i La Paz i Bolivia, efter nogle fantastiske dage i den bolivianske jungle. Vi har lige vaeret paa ambassaden og stemme - lidt af en oplevelse. Specielt fordi den flinke konsulinde havde medbragt frisk pinvinmix fra Danmark som var det foerste gode slik vi har faaet i et par maaneder!
Naa, tibage til junglen. Det tog os lige et par sekunder at vende os til de 30 grader og det hoeje solskin, der boed os velkommen i Rurrenabaque, efter blot 45 minutters flyvetur fra det kolde og forblaeste La Paz. Efter at have daset en dag vaek i en haengekoeje med god musik og en god bog, tog vi paa en fantastisk tur ind i den bolivianske jungle. Foerst 4 timer op ad en flod i en lille kano, hvorefter vi ankom til vores lille hytte som vi skulle bo i sammen med et australsk par. Derfra tog vi paa adskillige ture (baade om dagen og om natten) ind i junglen, hvor vi saa utallige aber, en skildpadde, en slange, mange(!) papegoejer, vandrende traer, store behaarede edderkopper, drak vand fra lianer, spiste orme, osv. osv.
Da vi kom tilbage efter 3 dage udenfor civilizationens raekkevidde, fik vi et varmt bad (og en snak med den stoerste konspirationsteoretiker man kan taenker sig - en halvgammel amerikansk hippie, der er flygtet til Bolivia pga. adskillige vanvittige grunde :) tog vi saa ud i pampaen (marskland) for at se flere dyr. Vi fik set rigeligt med alligatorer, skildpadder, aber, piratfisk (der hoppede op i vores kano) og vi fik saagar svoemmet med en flok lyseroede flod-delfiner!
Og her kommer saa det I alle har ventet paa. En ordentlig roevfuld billeder fra de sidste mange uge (til og med jungleturen - pampaen kommer senere).
Nyd dem nu og skriv en kommentar :)
Kaerlig hilsen os!
PS: Vi savner leverpostej
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
 |  |
¡Hola!
Det holdte haardt at komme herop, til Bolivia fra Ushuaia, men nu er det lykkes, og det var det hele vaerd.
Bolivia er virkelig speciel. Helt anderledes end Europa og Argentina for den sags skyld. Alt koebes ind fra smaa boder paa markeder og kvinder baerer alle den traditionelle bolivianske klaededragt: lille bowlerhat, et spraglet klaede af uld og en farvet nederdel, som Maria har forelsket sig i.
Vi ankom til den lille graenseby Villazon, efter at have ventet 2 timer i isnende kulde, fra kl. 5 til 7, paa at graensekontoret aabnede og lod os komme igennem. Derfra tog vi en skramlet bus ad usle grusveje til Tupiza, gennem landskaber som hevet ud af en klassisk western - kaktusser og roede klipper. For at goere det komplet tog vi paa en 5 timers tur paa hesteryg ud for at se de mange kloefter der omgiver Tupiza. En tur der, ligesom cykelturen i Mendoza, gav os meget oemme numser og gode laarmuskler.
Dagen efter tog vi paa en 4-dages tur i jeep for at se verdens stoerste salt-oerken og det dertilhoerende landskab: laguner i alverdens farver, geysere, vulkaner, bjerge og tonsvis af forskellige slags lamaer. Med paa turen var Rob fra England og Katharina fra Tyskland som begge var rigtig soede og dejlige at rejse med. Desuden havde vi en lille sjov chauffoer og kok, der begge gjorde alt for at vi skulle have det godt. Turen foregik i mellem 4000 og 5000 meters hoejde, hvilket lod sig maerke paa flere maader. Vi slap for hoejdesyge (ingen svulmende hjerne), men hoejden gjorde at ilten var knap og man blev forpustet af blot at vende sig i sengen. Desuden blev det -20 grader om natten, og da lerhytterne vi sov i ikke var specielt isolerede (bortset fra resten af omverdenen), sov vi med 4 tykke taepper af lama-uld, sovepose og alt vores toej paa.
Det var en virkelig god og spaenende tur. Den 4. dag kom vi til Uyuni, en soergelig lille by, hvorfra vi hurtigt tog til Potosi, verdens hoejest beliggende by. Der tog Thomas en dagstur ned i nogle uhyggelige miner, fra kolonitiden som stadig er i drift, omend forholdende nogenlunde er forblevet uaendrede. Turen boed foerst paa et besoeg paa det lokale mine-marked hvor alle (ogsaa smaa boern) kan koebe en stang jaevnt kraftig dynamit for 10 kr. Derefter til selve minerne - smaa gange man maatte mave sig igennem, masser at stoev og daarlig luft, der gjorde en svimmel af blot at staa op. Ikke altid lige behageligt, men i alt en utrolig spaendende, overraskende og skraemmende oplevelse.
Igaar aftes tog vi saa fra Potosi til La Paz, men en udemaerket bus paa en af de faa asfalterede veje i Bolivia.
I morgen flyver vi saa til junglebyen Rurrenabaque, hvorfra vi skal paa treks ud i junglen og pampaen. Hvornaar vi vender tilbage til La Paz, ved vi ikke helt, men tilbage kommer bestemt.
¡Vi har det stadig rigtig rigtig godt! Dog begynder vi at kunne maerke et hvis leverpostejs-afsavn.
Haaber alt er vel i Danmark (og Tyskland).
Maria og Thomas
Tiden er knap saa her er en kort opdatering, om de seneste par dages haendelser:
1 - God karrysuppe i Ushuaia (hjemmelavet, og virkelig helt ualmindeligt laekker!)
2 - 56 timer i bus fra Ushuaia til Mendoza - pisse krads! (filmene var dog ikke synkroniseret til spansk - hjalp)
3 - Vintur paa cykel med flinker folk fra vores hostel - Smagt meget gode vine, en til 800 kr i DK (indkoebspris!!!). Dog meget ondt i numsen efter blot 2 timer paa sadler af sten.
4 - Nu skal vi til Bolivia med kort stop i Salta. Hep hey! Bolivia er nemlig pisse nice!!!!!!!
KH OS (laeg en kommentar)
Saa er vi kommet til Ushuaia, verdens sydligste by og dermed verdens ende! Byen er en turistet udgave af Nuuk, og den egentlige attraktion er blot det at vaere her (samt at shoppe i alle de tax-free butikker). Stedet har dog ogsaa en nationalpark, som vi besoegte i gaar. Et ganske fint sted, som kan prale af at have mange soer, snedaekkede bjerge, og dobbelt saa mange kaniner som Endelave. Apropros Danmark, saa er stedet desvaerre kun lige saa langt fra Aekvator som Soenderborg.
Foer vi kom her til Ushuaia var vi i El Calafate sammen med vores tyske veninder, som vi moedte i Puerto Madryn. Der saa vi Perito Moreno Gletscheren, som var helt ufatteligt stor (60 meter hoej!). Det var (endnu) en fuldstaendig fantastisk oplevelse, og vi brugte derfor en hel dag paa at se paa den. I El Calafate saa vi ogsaa flamingoer i en fugtig og graa mose. Det var ikke lige stedet man havde forventet at se lyseroede fugle.
I morgen tidlig (05.30!) tager vi saa igen nordpaa mod Mendoza, hvor vi skal have de sidste onde argentinske boeffer og roedvine ind vi drager ind i Bolivia for kun at leve af pommes frites (Argh! - Maria, Jubii! - Thomas). Men foerst venter nogle meget lange busture.
FRED - THOMAS OG MARIA <3
(klik paa billederne, saa bliver de stoerre)
 |  |
 |  |
Hej derhjemme.
Saa er vi sydpaa - i en lille havflaekke et godt stykke syd for Buenos Aires. Efter en urimeligt lang tur i bus fra Pto. Iguazu til Pto. Madryn, skulle der ikke saa lidt til for at goere det busturen vaerd. Men vi maa sige at Pto. Madryn har klaret det!
Byen ligger taet paa den lille halvoe, Peninsular Valdéz, som er hjemsted for noget af det mest fantastiske maritime dyreliv paa jorden. Da vi for 2 dage siden gik en smuttur ned paa havnen for at nyde udsigten blev vi overrasket af mere end udsigten og det gode vejr - Ikke mindre end 9 sydlige rethvaler (de voksne er 16 meter lange og vejer 14 tons) boltrede sig 30 meter fra molen og gav os den vildeste tur paa havnen man kan forestille sig, hvorfor vi ogsaa brugte 3 timer dernede.
Igaar vi var saa paa en guidet tur paa halvoen med nogle umaadeligt flinke tyskere og irere, som vi hurtigt blev venner med. Turen boed paa perfekt vejr, soe-elefanter, maté-kursus, pingviner (som var mega-nice) og et whale-watching-trip i en lille baad som bragte os en meters penge fra de mildest talt forvoksede fisk. I vores tilfaelde var det en nybagt mor-hval med hendes unormalt legesyge kalv (sagde vores sjove guide Hugo). Det var bare en cool oplevelse!
Derefter tog vi i byen med de andre og havde en rigtig hyggeligt aften. Nu rykker vil til den lille walisiske by Gaiman, hvor der er en all-you-can-eat floedekage-buffet for 20 kr. Mums... :)
Saa staar den paa Ushuaia i morgen - maaske med et kort stop i Rio Gallegos.
Au revoir,
Maria og Thomas
(Vi haaber at kunne laegge et billede op af en hval snart)
Her er lige et hurtigt billede fra kampen med La Boca Juniors. :)
Hola derhjemme i stuerne!
Saa er der efterhaanden ved at ske noget her i Argentina. Vi sidder lige nu i den lille by Puerto Iguazu med "kun" 35.000 indbyggere. Her er nogle ordentlige vandfald - de er flotte (rettelse fra Thomas: De er super mega fantastiske!). Paa trods af et tropisk regnskyld med gigant draaber (!), klarede det hurtigt op, og blev en oplevelse der overgik alle forventinger.
Men udover at se flot natur, har vi ogsaa minglet en masse med andre backpackers. Foerst til fodboldkampen, som forresten var super sjov og vild og som Boca Juniors vandt 2-1 (HURRA), hvor moedte vi nogle rigtig flinke mennekser fra Peru og England. Igaar var vi saa til BBQ paa vores hostel, hvor vi moedte Dave, Valerie og Jeremy fra USA og Alejandro fra Venezuale. Dem tog vi saa i byen med og havde en vildt fed aften. Alkoholen var god for vores tarmsystemer, som blev kickstartet efter et par droeje dage. Desuden var det godt med en super dobbel pancho (mega-hotdog med 2 poelser pr. broed).
I aften skal vi forsoege os med noget dansk mad, som vi laver sammen med Dave og Valerie. Det bliver hyggeligt. I morgen tager vi saa laengere sydpaa, Mar del Plata, og finder forhaabentligt en pingvin eller en hval.
Vi ses egaar...
THOMAS OG MARIA :)
Saa er vi vel ankommet til Sydamerika, Argentina, Buenos Aires.
Det var en lang rejse - ca. 29 timer fra vi tog hjemmefra til vi var paa vores foerste hostel, hvilket resulterede i en ordentlig morfar, da vi endelig havde faaet pakket lidt ud.
Buenos Aires er en livlig og spaendende by, som har en meget tilfaelles med europaeiske byer. Dog kunne vi igaar nyde et dejligt aftensmaaltid med 4 retter og en god flaske vin til ca. 90 kr(!).
Her er fyldt med palmer og en lyseroed hacienda hist og her, men vejret kunne godt nok vaere bedre. Derfor tager vi fra Buenos Aires paa torsdag til fordel for Resistencia, som ligger noget taettere paa aekvator. Foerst skal vi dog til fodboldkamp med lokalheltene Boca Juniors paa onsdag, som skal spille mod de vantro hunde fra San Pablo (Brasilien). Et garanteret intenst opgoer! :)
I morgen staar den paa mere sight-seeing (Recoleta kirkegaard hvor Evita er begravet), mere hygge og mere spansk.
Hilsen Maria og Thomas
